Kavlifondet ejer Kavlikoncernen, og det er dette ejerskab, der muliggør Kavlifondets almennyttige virksomhed. En del af overskuddet i Kavlikoncernen reinvesteres for at styrke og udvikle koncernen, mens resten anvendes til almennyttige formål inden for forskning, kultur og humanitært arbejde. Tildelingerne fra fondet er steget betydeligt i de senere år, selv om det samlede beløb kan variere fra år til år.

(Billedet ovenfor: Både Kavlifondet og Kavlikoncernen har hovedkontor i Bergen, Norge. Den blå sten på billedet fik Bergen i gave fra Kavlifondet i forbindelse med Kavlis 100-års-jubilæum i 1993. Skulpturen er lavet af den norske kunstner Asbjørn Andresen og er blevet et velkendt og populært mødested i centrum af Bergen.)

Kavlifondet er inde i en spændende udviklingsfase. Fra at modtage ansøgninger og støtte mange projekter er den seneste udvikling gået i retning af, at fondet støtter færre, større og mere langsigtede projekter. På den måde kan fondet i højere grad bidrage til opfyldelsen af vigtige samfundsmæssige mål og sætte sig tydelige spor. Det giver også mulighed for tættere partnerskab med modtagerne over længere tid, så man i fællesskab opnår bedre resultater og større samfundsmæssigt udbytte af bidragene.

Kavlifondet prioriterer større og langvarige projekte. I den kommende tid vil Kavlifonden i særlig grad prioritere ildsjæle og sociale iværksættere – enkeltpersoner og mindre organisationer – som med stor kompetence og stort engagement, men med begrænsede økonomiske resurser kan gøre en forskel i nutidens samfund. Her følger nogle af de projekter, som Kavlifonden støtter inden for de tre hovedområder humanitære formål, forskning og kultur:

• Sally Ann er Frelsens Hærs internationale koncept for retfærdig handel. Sally Ann forandrer menneskers liv og bekæmper fattigdom ved at fremme retfærdig handel. I dag er over 1.000 mennesker i fire verdensdele beskæftiget med at fremstille kvalitetsprodukter baseret på god design.
• I 2003 etablerede Kavlifondet et særligt center for demensforskning ved Haraldsplass Diakonale Sykehus i Bergen. Fra 2008 har forskningscentret udvidet virksomhedsområdet til også at omfatte aldring. Målet er at bidrage til et bedre liv for ældre og demente. Det sker ved at udvikle et stærkt og tværfagligt forskningsmiljø.
• Nutidens børn og unge har helt andre medievaner end for bare få år siden. Ud over dvd-film og talløse tv-kanaler er mobiltelefonen og internettet blevet en central del af de unges liv. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde at lære børn og unge gode vaner i den digitale verden. Den norske organisation BarneVakten blev etableret i år 2000 og har høstet stor anerkendelse for sin kompetence og sin indsats for, at børn og unge skal bruge digitale medier på en tryg måde. Nu bevæger BarneVakten sig ud i den store verden, og Kavlifonden er med på holdet. I oktober 2009 blev den britiske hjemmeside www.kidsandmedia.co.uk lanceret med støtte fra Kavlifonden. Projektet skal bidrage med vigtige informationer og gode råd om mindreåriges brug af digitale medier. Hjemmesiden henvender sig primært til forældre, men indeholder også resurser for lærere og andre, der arbejder med børn og unge. I 2010 påbegyndes arbejdet med at oprette en dansk version af den norske BarneVakten. Målet er at etablere en selvstændig dansk organisation med hjemmeside, foredragsvirksomhed og oplysningsmaterialer. Kids and Media Danmark skal arbejde for, at børn og unge kan bruge digitale medier på en tryg måde.
• Nordmanden Jon Bøhmer vandt i 2009 Financial Times’ prestigefyldte pris The FT Climate Change Challenge. Målet med prisen er at kåre den mest innovative og skalerbare løsning til modvirkning af klimaforandringerne. Bøhmers virksomhed, Kyoto Energy Ltd., arbejder målrettet mod at hjælpe fattige mennesker med at få et nemmere liv med reducerede CO2-udledninger ved hjælp af enkle produkter, der er baseret på solenergi. Nordmanden har base i Kenya, hvor han arbejder med at udvikle, fremstille og distribuere sine solenergiprodukter. Yderligere informationer findes på www.kyoto-energy.com.
• På verdensplan dør der årligt 500.000-600.000 kvinder globalt i forbindelse med svangerskab, og de fleste dødsfald forekommer under fødsel. Blokeret fødsel, blødning, infektioner og ødelagt underliv som følge af fødselsfistula er nogle af de hyppigste årsager i de egne, hvor kejsersnit ikke er muligt på grund af mangel på læger eller simpelt medicinsk udstyr. I Niger i Vestafrika, der af FN klassificeres som verdens fattigste land, dør 1 ud af hver 7 kvinder på et tidspunkt i forbindelse med fødsel. Mange kvinder, der har haft fistula, bliver desuden afvist og udstødt af familien og lokalsamfundet. Nu har lægen Anders Seim og hans stiftelse Health and Development International (HDI) sat sig det mål at gøre noget ved denne forfærdelige tilstand. Et unikt pilotprojekt i det vestlige Niger skal vise vejen. Metoden er enkel og genial: HDI oplærer nogle af landsbyernes lokale resursepersoner, som derefter kan slå alarm, når fødende kvinder viser tegn på fistula, så de derved får adgang til medicinsk hjælp. Målene er at reducere antallet af kvinder, der dør af langvarig, blokeret fødsel, med mindst 75 procent, at reducere nye fødselsfistler med mindst 50 procent og at udvide projektets emneområde, så det også mindst halverer antallet af kvinder, der dør på grund af blødninger. Indtil videre har projektets resultater været opsigtsvækkende gode, og det næste mål for pilotprojektet er at få internationale offentlige organisationer til at adoptere metoden, så fistula kan bekæmpes på verdensplan. Kavlifonden støtter projektet, så pilotprojektet kan udvides til større dele af det vestlige Niger. Yderligere informationer findes på www.hdi.no.
• De menneskelige lidelser efter jordskælvet på Haiti har rystet os alle. Selvom Kavlifonden ikke har nødhjælp efter katastrofer som sit primære formål, føler vi, at det er rigtigt at stille op i dette tilfælde. Kavlifonden har derfor besluttet at støtte Læger uden Grænser (Médicins Sans Frontières) og Red Barnet i deres arbejde efter jordskælvet på Haiti.

Omtale af flere projekter (på norsk) finder du her.

Du kan få oplysninger om ansøgninger ved at trykke her.

Oplysninger om kontakt til Kavlifondet får du ved at trykke her.

Historik

Kavlieventyret begyndte i 1893, hvor Olav Kavli fik handelsbrev som selvstændig næringsdrivende i Bergen. Olav Kavli var en nyskabende og innovativ forretningsmand. Han opfandt verdens første langtidsholdbare smøreost, Primula, som efter mange eksperimenter så dagens lys i 1924. Lanceringen af Primula satte for alvor Kavli på kortet, og osten er stadig et vigtigt produkt i Kavlis sortiment.

Ud over at være meget fokuseret på produktudvikling og innovation var Olav Kavli også dygtig til markedsføring. Han så bl.a., at norske fabrikanters osteeksport var for varieret med hensyn til mængde, kvalitet og emballage. Olav skabte gode produktionsrutiner for at sikre forbrugerne kontinuitet og forudsigelighed, hvilket viste sig at være en god strategi. Han knyttede også stærke internationale handelsforbindelser gennem mange forretningsrejser.

I 1924 blev Olavs søn, Knut Kavli, optaget som ligeværdig partner i selskabet. De to arbejdede sammen side om side og begyndte inden længe at etablere fabrikker i udlandet. Da Olav Kavli døde i 1958, blev Knut ansvarlig for at videreføre driften af selskabet.

Ligesom sin far var Knut Kavli en samfundsbevidst borger, og han ville derfor sikre, at koncernen havde en langsigtet og samfundsengageret ejer, ved at selskabets aktier blev placeret i en velgørende stiftelse. Derfor stiftede han i 1962 Kavlifondet, som ejer Kavlikoncernen i dag. I vedtægterne er det fastsat, at overskuddet fra Kavli skal uddeles til forskning, kultur og humanitære formål.

_

Om Kavlikoncernen

Kavlikoncernen har opereret på internationale markeder i over 100 år. Kavli har egne produktionsanlæg i Norge, Sverige, Danmark, England og Skotland, og produkterne bliver solgt i mere end 20 lande. Kavlikoncernen omsætter årligt for ca. 2 milliarder norske kroner og har over 600 ansatte.

I Danmark startede produktionen allerede i 1935, og varesortimentet er med tiden blevet udvidet betydeligt. I dag producerer og markedsfører Kavli Danmark en række kendte mærkevarer på drikke- og fødevareområdet.

Du kan finde flere oplysninger om selskaber i Kavlikoncernen på følgende netsider:

www.kavli.dk
www.kavli.no
www.kavli.se
www.kavli.fi
www.kavli.co.uk
www.kavli.com

test